Healing/Clairvoyance - Din Energi

Gå til indhold

Hoved menu:

Healing/Clairvoyance

Behandlinger


Som udgangspunkt vil clairvoyancen ikke stå alene, da vi her ”kun” taler til det mentale. Vores krop er ikke adskilt fra hovedet, vi skal hele vejen rundt om dig og derfor er der healing med indover. Dette vil højne din
udvikling; både fysisk, psykisk og mentalt.
(læs endvidere din energi)


Hvordan foregår behandlingen:

Vi starter med en lille forsamtale, hvor du fortæller, hvad vi skal have fokus på.
Det kan f.eks. være Fysiske/psykiske problemer, energiløft (m.fl.) eller er du måske nysgerrig efter, hvad din energi fortæller dig.

Efter samtalen starter vi på healingen, hvor du kommer op og ligge behageligt på min briks. (fuld påklædt).

Med udgangspunkt i dine energistrømninger, som du er og udstråler, fører jeg mine hænder hen over din krop. Under healingen er der nogle personer, der kan mærke fysiske ting, f.eks. snurren i fingrene, rumlen i maven, synkebevægelser eller varme i kroppen. Andre ser f.eks. indre farver for sig og nogle bliver følelsesmæssigt påvirkede med tårer eller griner. Oftest vil folk bare gerne forsætte healingen, da det er afslappende og giver velvære.

Uanset hvilken oplevelse du har, sker der altid en healing. Nogen har brug for flere behandlinger end andre, alt efter person til person. Men husk, der er ikke noget som er rigtigt eller forkert, men den rigtige oplevelse for dig, er det du oplever.

Selve healingen der foregår, er et samarbejde af energibearbejdelsen, som du gerne vil have løsnet. Du skal ikke foretage dig noget, men være bevidst om, hvad du gerne vil have ændret. Men med din intention (som også er din energi) kan du forstærke effekten ved, at have fokus og intention om at modtage healingsenergien.

Foruden at Healingen tilfører energi, samt bearbejder dine nuværende energier, så løftes energiniveauet permanent og styrker din egen evne til at helbrede dig selv. Healingen varer ca. 30 min. Herefter taler vi om, hvad vi har oplevet/mærket.

Igennem dine energistrømninger, har jeg som clairvoyant rådgiver, mulighed for
at råde og vejlede dig i, hvad du har brug for lige her og nu fysisk/psykisk og mentalt. En Clairvoyant Rådgivning er ikke en forudsigelse af fremtiden, for
den skaber du selv, på baggrund af de valg du tager.
Rådgivningen er en større selvbevidsthed om din selvindsigt. Dette vil gøre, at du har mulighed for, at være mere opmærksom/bevidst om dine behov, samt kan gøre noget ved det i fremtiden.
Vi har alle et valg og et ansvar for vores eget liv og velbefindende.


 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu